| |
L&H Rørbyg A/S -
Kvalitetschef Per Andersen
Improve giver os et fantastisk overblik over dokumenterne i kvalitetsstyringssystemet. De forskellige oversigter og fritekstsøgningen giver mulighed for at personalet hurtigt kan finde et ønsket dokument.
L&H Rørbyg A/S har haft i nogle år, og vi var da også en af de første kunder der fik Improve. Er der brug for hjælp fra MaQis A/S, er de hurtige, og brugerønsker tilgodeses i stor udstrækning ved opgraderinger.
Weibel Scientific A/S -
Kvalitetschef Brian Andersen
Weibel Scientific’s hverdag blev i den grad ændret efter Improve blev taget i anvendelse i begyndelsen af 2005, da revidering af dokumenter i dag går meget lettere og hurtigere end det gjorde tidligere. Ikke mindst modulet til styring af afvigelser, reklamationer, handlingsplaner, audits m.v. er et super godt hjælpeværktøj, der også medvirker til et godt overblik ved ledelsens evaluering.
Improve er let at betjene og kvalitetshåndbøgerne anvendes nu meget mere i praksis end tidligere.
Andreas Andresen A/S -
Lean Manager Henrik Færch
Vi har benyttet Improve siden 2010 og kan konstatere, at det giver et rigtigt godt overblik over vores dokumenter. Improve er let at benytte og meget overskueligt for den enkelte bruger.
Vi benytter flere moduler, og meget tilfredse med alle sammen. I de tilfælde, hvor der har været behov for hjælp eller ændringer, har MaQis A/S oftest været hurtige og hjælpsomme.
AVN Energy A/S -
Global Quality Manager Tina Kure
Jeg har været med fra start af Improve og har været med til at igangsætte systemerne både I Danmark samt Kina og Indien med meget positivt resultat. Alle stederne er medarbejderne utrolig glade for at bruge Improve og mener, måden, det er bygget op på, gør det let at anvende -både når det gælder kvalitet, miljø samt arbejdsmiljøsystemer.
Specielt vil jeg fremhæve Moduldesigneren (= rapportdesigner), som vi på nuværende tidspunkt anvender til at håndtere Afvigelser (interne, leverandør samt kunderelaterede), Godkendelse af prototypearbejde samt ECN (Enginering change note). Det at kunne linke ekstern/intern dokumentation op i modulerne samt den meget fleksible opbygning gør modulet meget anvendelig. Desuden skal søgefunktionen i modulerne fremhæves.
Jeg vil også lige fremhæve HR modulet, som vi anvender både som modul til at søge efter kompetencer i, men også til arkivering af diverse rettet til den enkelte person.
Generelt vil jeg sige, at med mit kendskab til elektronisk systemer er Improve et af de bedste inden for sit område.
Med hensyn til support vil jeg sige, det er på et meget højt niveau, og man får altid hjælp til problemløsning med det samme.
Lund og Sørensen A/S -
Kvalitetschef Erik Holm Larsen
Improve anvendes til at styre en bred vifte af aktiviteter under ledelsessystemet hos Lund & Sørensens A/S, med fokus på dokumentstyring og –distribution, dokumentation samt opfølgning og løbende forbedringer.
En af de stærke sider ved Improve er de mange muligheder, der er for at tilpasse systemet til de enkelte brugers behov. De forskellige muligheder, der er, for at søge efter og efterfølgende få vist ”data” på, gør, at brugeren hurtigere føler sig hjemme i systemet. Specielt er muligheden for at tilknytte en grafisk brugerflade et hit.
Som administrator af systemet er det også nemt at få overblik over systemet, tildele ansvar for indhold og aktiviteter, og endelig at udføre diverse tilretninger.
Vi oplever MaQis A/S som værende meget lydhøre over for Lund & Sørensen A/S som bruger af Improve, og de går gerne i dialog om såvel ”her og nu ønsker og behov”, som muligheder for fremtidige funktioner.
Lindab Ventilation A/S -
Lars Stenberg Rosenkilde Kvalitets- & miljøchef Ventilation
Vi bruger Improve som kvalitetsstyringssystem i vores virksomhed; til dette anvender vi dokument-styringsmodulet. Derudover anvender vi modulerne Kalibrering og Vedligehold til at styre værktøjer – alt fra trucks til håndværktøj og maskiner. Vi bruger også Moduldesigneren (= rapportdesigner) til afvigelsesbehandling.
Før vi fik Improve, brugte vi et traditionelt mappesystem – såvel fysiske mapper som mapper i Office. Med Improve har vi helt klart fået en mere effektiv styring af vores registrering og dokumentation. Nu skal vi ikke længere selv huske på datoer, og hvad der skal gøres. Vi har fået et godt værktøj til alt det praktiske, så vi har mere tid til at ”tænke store tanker”. Improve giver os en større overskuelighed, og vedligehold er blevet mere effektivt.
Vi har især været glade for Moduldesigneren (= rapportdesigner), som gør det muligt for os selv løbende at lave ændringer i modulerne i stedet for at have et system, hvor man kun har indflydelse på udseende og indhold ved anskaffelsen. Det er et plus, at man ikke behøver at have fat i en programmør, hver gang, man ønsker en ændring i et modul. Dette giver en stor fleksibilitet.
Mht. support er der hos MaQis altid supergod her-og-nu hjælp at hente, og vi har et rigtigt godt samarbejde med firmaets supportafdeling. Ved videreudvikling af softwaren er det vigtigt, at der bliver lyttet til, hvad vi som kunder har behov for, og i hvilket retning, vi har behov for, at programmet udviklet. Det lykkes rigtig godt, MaQis A/S rammer i deres udvikling af programmet ofte de behov, vi har i vores virksomhed.
Til sidst vil jeg gerne fremhæve ERFA-møderne, hvor MaQis samler brugere af Improve. Det er en rigtig god idé, at man dér kan mødes og udveksle erfaringer.
Generelt er vi godt tilfredse med serviceniveauet. Vores generelle indtryk af Improve er, at det er et glimrende program, som vi kan anbefale til andre.
Rais A/S -
Kvalitetschef Villy Jacobsen
Vi anvender Improve’s dokumentstyring til kvalitetsstyring; det drejer sig primært om vore procedurer, instruktioner og blanketter. Før var det hele i papirform, og når man eksempelvis havde ekstern audit, skulle man sørge for altid at have den nyeste version af diverse dokumenter. Nu, hvor vi anvender Improve, kan dokumenterne blot præsenteres på skærmen, og man får altid den senest reviderede og godkendte version af dokumentet frem.
Derudover har vi stor glæde af Moduldesigneren (= rapportdesigner) til håndtering af reklamationer, forbedringsforslag, leverandørafvigelser og tegningsændringer. Før i tiden skulle f.eks. forbedringsforslag, som jo kunne komme fra alle i organisationen, afleveres på et stykke papir, og det var vanskeligt at følge, hvor langt forslagene var nået i systemet. Med Improve er arbejdsgangene automatiseret, og alt sendes til behandling / godkendelse hos rette vedkommende.
Vi startede med at implementere Improve i reklamationsdelen, da det var her flest ansatte kunne komme i gang på én gang. Derefter blev systemet spredt ud til hele organisationen. Et andet sted, vi har stor glæde af systemet er i forbindelse med transportskader. Vi kører med to rapporttyper i forbindelse med reklamationer: Moderselskabet, Attica, og Rais; på denne måde kan vi løbende sammenligne de to områder. Sammenlignet med tidligere lever vi i langt højere grad op til kravene om hurtigere rapportering.
I Improve kan vi via Moduldesigneren oprette forskellige rapporttyper, som man siden kan sortere på efter forskellige søgekriterier: kunde, land, fejlgruppe, fejltype, etc. Dette giver i forhold til tidligere et langt større overblik.
Vi har fået sat systemet op til at lave samkøring af varekartotek mellem Improve og Axapta, således at opdateringer sker samtidigt i begge systemer.
Vi har en fin kontakt med MaQis’ supportafdeling. Det var rigtig positivt, at der kunne gives online support i opstartsfasen, således at man kunne finde årsagen til problemerne og løse det, uden at vi behøvede have en tekniker på besøg.
|